Seneste indlæg
- Gode tips til hjemmebagning af surdejsbrød 23/07/2025
- Perfekt bagning starter med det rette decilitermål 19/11/2024
Holder du også af at bage dit eget brød, eller ønsker du at hoppe med på surdejs-trenden? Når duften breder sig i køkkenet, og du står med et brød, der både knaser og smager af noget, er det svært at gå tilbage til supermarkedets hylder. Læs her og få en række bage-tips til lækkert bagværk.
Mange kan lide surdej på grund af dets let syrlige smag, den saftige krumme og den flotte skorpe. Til gengæld skal du også bruge tid på at holde surdejen i live. Hvis du gerne vil have surdejens karakteristika uden alt det praktiske arbejde med at fodre dejen, er surdejspulver et virkelig godt alternativ. Det tørrede pulver aktiveres i dejen og giver dybde i smagen.
Du kan bruge det sammen med gær eller lade det stå alene, hvis du arbejder med længere hævetider. Vil du i gang med surdejsbagning uden for meget arbejde? Bag nemt brød med surdejspulver som hvedesur og rugbrødsur og få lækre flutes, boller eller franskbrød.
Skorpen er for mange noget af det vigtigste ved et godt brød. Det er her, du får knas, farve og den bagte smag frem. Du kan også lave et flot snit, som pynter og styrer, hvordan brødet åbner sig i ovnen. Brød med surdej eller surdejspulver får ofte en sprødere skorpe, når dejen får god tid til at hæve. For at få skorpen til at spille, skal du tænke i damp og varme.
En støbejernsgryde i ovnen er et effektivt trick. Låget holder på dampen de første 20 minutter, hvilket giver brødet mulighed for at hæve frit, inden det begynder at sætte sig. Når låget ryger af, tager varmen over og sørger for den gyldne og sprøde overflade. Har du ikke en gryde, kan du spraye vand ind i ovnen eller stille en skål med kogende vand i bunden. Det vigtigste er, at give brødet fugt i starten, og så varme til sidst.
Får du også helt lyst til at skære brødet, så snart det kommer ud af ovnen? Men her bør du altså vente. Brødet har stadig brug for tid til at sætte sig.
Bruger du surdejspulver, vil du også opleve, at krummen sætter sig flottere. Når brødet står og damper af på en rist, forsvinder overskydende fugt, og skorpen bliver sprødere. Mindst en halv time bør du give det, før kniven kommer frem.